11.02.2013
Jeg har indtryk af, at noget af det der ind i mellem volder lidt hovedbrud er sammenhængen – eller mangel på samme – mellem de data der bliver samlet og de modeller der bliver brugt.
Kan du huske mit eksempel med ”knoglemanden” som model? lad os hægte os fast i den.Skelettet i lægens konsultation er altså vores model.
Hvornår kunne vi bruge den model? eksempelvis hvis vi vil påvise sammenhængen mellem overvægt og ledskader. Vi indsamler data der viser hvad tusind mennesker vejer og hvem der oplever problemer i fod og knæled samt måske hofter.
Ved hjælp af modellen kan vi direkte vise at overvægt belaster disse led kraftigt.
Vi kan altså se en direkte sammenhæng mellem vores model og de data vi samler, vi kan bruge modellen til at vise problemet og konsekvenserne af problemet på en meget enkel måde!
Der er altså nogle helt enkle spørgsmål du kan stille dig selv, når du skal vælge model og dataindsamlingsmetode:
- Hvad er det præcist jeg skal have undersøgt? Dette fremgår jo af din problemformulering.
- Hvilke data mangler jeg for at kunne belyse problemet? Her finder du ud af om du skal bruge kvalitative eller kvantitative data og hvem du skal spørge.
- Hvilken model viser en forsimplet udgave af den virkelighed/situation jeg undersøger?
Hvis du kan besvare disse spørgsmål klart, så har du din metode og modelvalg på plads!
Go’ arbejdslyst og husk; hvis du har brug for hjælp er der en vejleder tæt på dig i dit digitale nabolag!
Hans L. Nørgaard
